Opholdet er købt, tankerne flyver allerede og fylder dig med glæde og jeres kommende spaophold på det lækre hotel. Men hvad skal I have med, og hvordan husker I det hele?
Et ophold på et spahotel er ren og skær nydelse, så du skal egentlig blot tænke på at få det med, som kan give dig en god følelse og sætte dig i den rette stemning, både når I er i spaområdet og bagefter vil nyde livet med lækre måltider i hotellets restaurant eller med skønne gåture i omegnen omkring det sted, hvor spaopholdet finder sted. Mange spahoteller ligger smukt i naturen, og der er derfor muligheder for smukke vandreture eller cykling og løb i det omgivende landskab.
Her er en lille tjekliste over nogle af de ting, som det kan være en god idé at have med på jeres spaophold.
Nyttigt og behageligt
Når I skal afsted på Spaophold, er det vigtigt at huske både de nyttige ting og dem, der kun skal bruges til fornøjelse.
Spaområdet er fyldt med lækre cremer, sæber og shampooer, men husk også de personlige plejeting, som du måske har ekstra behov for. Du kan også have særlige krav i forhold til sæber og shampooer, og derfor er det nyttigt også at have dine egne ting med i bagagen.
Husk praktisk tøj til gåture, løbeture eller ture på cyklen, hvis I har den med eller vil leje en på stedet. Gode vandresko eller dine gode løbesko er et must, hvis spaopholdet også skal bruges til motion og andre fysiske aktiviteter.
Et spaophold er næsten altid også ensbetydende med lækre middage på stedets restaurant. Husk derfor behageligt og pænt tøj til aftenhyggen, så I får rundet opholdet af i fin stil. Nogle gange ser man folk sidde og spise middag i deres badetøj – men det er ikke god stil, så husk noget tøj, som I har det behageligt i, og som I gerne vil vise frem i restauranten.
Det er også en god idé at putte et par gode bøger i bagagen, så I har underholdning til pauserne mellem de forskellige aktiviteter. Mange er i dag også blevet glade for at høre lydbøger, og det er selvfølgelig også en god idé at have grejet med, så man kan lytte til lydbøger – eller til sin yndlingsmusik, mens man nyder livet på spahotellet.
Husk at et spaophold først og fremmest er nydelse, så tag kun det med, som I skal bruge – og lad være at slæbe så meget sportsgear med, at I ikke kan undgå at få dårlig samvittighed, fordi I ikke når det hele.